Packaging and Packaging Waste Regulation
PPWR: Nye EU-regler ændrer måden, vi bruger takeaway-emballage på
EU’s nye emballageforordning (PPWR) er på vej til at ændre rammerne for takeaway, engangs- og genbrugsemballage i Europa. For caféer, restauranter og andre takeaway-steder betyder det blandt andet krav til genbrug, refill og reduktion af engangsemballage.
PPWR
Hvad er PPWR?
PPWR står for Packaging and Packaging Waste Regulation og er EU’s nye forordning om emballage og emballageaffald.
Forordningen trådte i kraft i februar 2025 og finder gælder fra 12. august 2026. Kravene bliver indfaset frem mod 2030 og skal være med til at reducere emballageaffald og øge brugen af genbrugsemballage i Europa.
Formålet er at reducere mængden af emballageaffald og gøre emballage mere cirkulær. Reglerne stiller blandt andet nye krav til emballagens design, genanvendelighed, genbrug og håndtering af emballageaffald.
For virksomheder, der sælger mad og drikkevarer to-go, betyder det, at genbrugsemballage bliver en stadig større del af hverdagen.
Hvad betyder PPWR for caféer og restauranter?
PPWR introducerer en række nye krav til virksomheder i HORECA-sektoren, som indfases gradvist. De vigtigste ændringer for foodservice er:
2027 – Kunder skal kunne medbringe egen emballage
Fra 12. februar 2027 skal virksomheder, der sælger takeaway, acceptere at kunder medbringer deres egne beholdere og kopper.
2028 – Genbrugsemballage skal tilbydes
Fra den 12. februar 2028 skal takeaway-virksomheder give kunder mulighed for at få mad og drikkevarer i genbrugsemballage som en del af et genbrugssystem.
Genbrugsløsningen må ikke tilbydes til en højere pris eller på mindre favorable vilkår end den tilsvarende engangsløsning. Virksomheder, der er omfattet af definitionen på mikrovirksomheder, er dog undtaget fra dette specifikke krav.
2030 – Mere genbrug og mindre engangsplast
Fra 1. januar 2030 skærpes EU’s krav til genbrugsemballage. Mindst 40% af visse typer transportemballage skal være genbrugsemballage, og mindst 10% af drikkevarer skal tilbydes i genbrugsemballage.
Samtidig udfases visse typer engangsplast til mad og drikke, der fyldes og indtages på stedet, og må ikke længere bringes på EU-markedet.
MEre end emballage
Det handler ikke kun om koppen
Genbrug kræver et system. Det er ikke nok at skifte en engangskop ud med en genbrugskop. For at genbrug fungerer i praksis, skal der være en infrastruktur omkring emballagen.
- Hvordan afleverer kunden koppen?
- Hvor kan den returneres?
- Hvem håndterer de brugte kopper?
- Hvordan bliver de vasket?
- Hvordan kommer de tilbage til caféen?
- Hvordan sikrer man, at kopperne faktisk bliver brugt igen?
For virksomheder betyder det, at det er værd at begynde at tænke over genbrug nu – ikke først når alle krav er trådt i kraft.
Fra engangsemballage til et cirkulært system
New Loop gør det muligt for caféer og restauranter at tilbyde takeaway i genbrugsemballage uden selv at skulle opbygge deres eget retursystem.
Kunderne kan returnere emballagen i New Loops returpunkter, mens den eksisterende logistik bruges til at få emballagen tilbage, vaske den og gøre den klar til næste brug.