Case
Aalborg Kommune i forbindelse med Bæredygtighedsfestivalen Aalborg.
New Loop pilottester Returnbox og tilhørende webapp på Bæredygtighedsfestivalen i Kildeparken i Aalborg.
Deltagere havde mulighed for at donere sin pant til Plastic Change og dermed støtte kampen mod plastikforurening.
Hør hvad kunden siger
"Samarbejdet med New Loop omkring SmartBin har været rigtig godt, og borgerne tog godt imod løsningen. Alle emballagerne kunne afleveres i boksen, og logistik af emballagerne fungerede efter hensigten. Overordnet set har vi været rigtig glade for samarbejdet og er overbeviste om, at vi har testet en løsning, som kan give stor værdi i fremtiden."
Martin Quintero Hansen, Projektleder
Aalborg Kommune
Nøgletal
Løsningen
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsfestival dannede i år rammerne om en vigtig milepæl for New Loop. Under festivalen havde vi fornøjelsen af at præsentere og pilotteste vores Returnbox og dertilhørende webapp, en løsning, der gør det nemt for borgere at aflevere genbrugsemballage og få panten tilbage.
Returnbox er New Loops løsning på problemet med engangsemballage, ved at give forbrugere et nemt og tilgængeligt system til at returnere deres brugte emballage
Under bæredygtighedsfestivalen i Aalborg havde vi placeret fem Returnboxes på festivalområdet, og vi blev mødt med overvældende interesse fra borgerne. Deltagerne kunne aflevere deres brugte emballage direkte i boksen og opleve, hvor hurtigt og enkelt de fik deres pant retur.
Pilottesten gav os værdifulde data og feedback, som vi vil bruge til at finjustere løsningen yderligere. Festivalgæsterne udtrykte begejstring over, hvor nem Returnboxen er at bruge, og mange satte pris på at kunne tage aktiv del i en bæredygtig indsats.
Desuden har samarbejdet med Aalborg Kommune været afgørende for at få projektet ud i virkeligheden. Deres fokus på bæredygtighed og vilje til at fremme cirkulære løsninger skabte et ideelt udstillingsvindue for vores teknologi.
Pilottesten i Aalborg er blot begyndelsen. New Loop er dedikeret til at skalere Returnboxen, så den kan blive en fast del af danskernes hverdag – og allerede fra Q1 2025 vil det være muligt at spotte Returnboxen i Indre By i København.
Vi takker Aalborg Kommune for deres støtte og festivalens besøgende for deres engagement. Sammen gør vi en forskel og skaber en grønnere, mere cirkulær fremtid.
Hvordan fungerer det?
Step 1.
Første gang systemet bruges, skal du scanne den unikke QR-kode på den brugte emballage med din enhed og registrér dine kontooplysninger for at kunne modtage pantoverførslen.
Step 2.
Scan herefter QR-koden på returbeholderen og følg instruktionerne i webappen igennem hele processen.
Step 3.
Scan al den emballage du ønsker at returnere, og se et overblik over hvor meget pant du får tilbage.
Step 4.
Aflever den scannede emballage i Returnbox og tryk afslut i webappen. Panten udbetales automatisk til det tilknyttede kort.
Kontakt os
Kontakt os for at få svar på dine spørgsmål eller for at booke et møde. Indtast blot dine oplysninger, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
New Loop ApS
Bryghuspladsen 8, 3. sal
1473 København K