Life Cycle Assessment
GENBRUGSKOPPEN HAR LAVERE KLIMAAFTRYK END ENGANGSKOPPEN allerede efter 2. brug
Hvor meget betyder det egentlig for klimaet, om en takeaway-kaffe serveres i en engangskop eller i en kop, der bliver indsamlet, vasket og brugt igen?
Det er undersøgt i en komparativ livscyklusvurdering (LCA) af New Loops genbrugssystem sammenlignet med et konventionelt engangssystem.
LCA’en er udarbejdet af Transition og følger de internationale standarder ISO 14040, ISO 14044 og ISO 14067. Den har desuden gennemgået et kritisk review af en ekstern tredjepart.
REsultat
61 % lavere klimaaftryk
I analysen sammenlignes de to systemer ud fra den samme opgave: at servere 1.000 takeaway-drikke.
New Loop-systemet har et ca. 61 % lavere klimaaftryk end det undersøgte engangssystem.
New Loop
18,3 kg CO₂e
Engangssystem
46,7 kg CO₂e
Besparelse
28,4 kg CO₂e
Systemets livscyklus
Det er systemet, der gør forskellen.
LCA’en sammenligner ikke kun to forskellige kopper – den sammenligner to forskellige måder at levere den samme takeaway-servering på.
I New Loop-systemet indgår både produktion, transport, retur, vask og genbrug. Det betyder, at klimaaftrykket fra produktionen fordeles over flere serveringer, mens engangssystemet kræver en ny kop til hver servering.
Forskellen er nemlig, at koppen ikke stopper efter én kaffe. Den bliver afleveret tilbage, vasket og gjort klar til næste brug. På den måde kan den samme kop erstatte mange engangskopper over sin levetid.
Og jo flere gange koppen bliver brugt igen, desto lavere bliver klimaaftrykket pr. servering.
Produktion
Koppen skal produceres, men kan bruges flere gange.
Returnér
Kopperne skal tilbage i systemet for at kunne bruges igen.
Vask
Kopperne vaskes og klargøres mellem hver brug.
Genbrug
Genbrug fordeler klimaaftrykket over flere serveringer.
Klimaaftryk
TO BRUG.
SÅ ER KLIMAAFTRYKKET LAVERE.
En flergangskop skal kunne holde til at blive brugt igen og igen. Derfor kræver den mere materiale at producere end en engangskop.
Men den skal ikke bruges mange gange, før den begynder at betale sin klimaaftryk tilbage.
LCA’en viser, at New Loop-koppen ved 1,9 genbrugsgange har et lavere klimaaftryk end den modellerede gennemsnitlige engangskop.
Det svarer til en returrate på ca. 50 %.
Jo flere gange koppen bruges, desto større bliver klimaeffekten.
Retur og genbrug
Retur er en vigtig del af løsningen
Et genbrugssystem fungerer bedst, når kopperne kommer tilbage i loopet.
LCA’en viser, at New Loop-systemet allerede ved relativt få genbrugsgange kan have et lavere klimaaftryk end de undersøgte engangsløsninger. Det betyder også, at en høj returrate er vigtig.
Høj returrate
Jo flere kopper der kommer tilbage, desto flere gange kan de bruges, før de skal erstattes af nye kopper.
Flere brug
Når den samme kop bruges flere gange, fordeles klimaaftrykket fra produktionen over flere serveringer.
Mindre nyproduktion
Flere genbrug betyder, at der skal produceres færre nye kopper til det samme antal serveringer.
Sammenhængende system
Retur, vask, transport og genbrug skal fungere som ét samlet system.